VAND GØR GODT FOR BÅDE KROP OG VELVÆRE
Nysted Senior Svøm hopper i vandet i Sakskøbing Svømmehal hver torsdag eftermiddag til svømning og vandgymnastik. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Nysted Senior Svøm klar til endnu en våd og aktiv sæson.
NYSTED: Du får rørt nogle muskler, du ellers ikke bruger. Du gør noget godt for både din krop og dit velvære. Og du er helt afslappet bagefter.
Formand Pia Jensen har masser af gode argumenter for, hvorfor seniorer bør trække i badebukser og badedragt og gå med i vandet, når Nysted Senior Svøm torsdag eftermiddag svømmer og laver vandgymnastik i Sakskøbing Svømmehal. Ofte afsluttes der også med en tur i saunaen. Og det kan mærkes, at man har brugt kroppen, fortæller Pia Jensen.
- Man er fuldstændig færdig, når man kommer hjem, men også helt afslappet på den gode måde, fordi man har fået rørt sig, smiler hun.
Flere medlemmer
I alt 34 seniorer er medlem af Nysted Senior Svøm og tager turen til svømmehallen. Enten kommer de selv til Sakskøbing, eller også tager de med den bus, som Nysted Senior Svøm har sørget for. Den samler op i Nysted og kører direkte til svømmehallens dør.
30 gange i løbet af sæsonen er der svømning og vandgymnastik på programmet.
Pia Jensen håber, at flere vil med i vandet i den kommende sæson.
- Jeg håber, at vi kan kapre lidt flere medlemmer. Gerne, så vi kommer op omkring 50 medlemmer, siger hun.
- Udover at vi får rørt os, så har vi det også rigtig godt socialt. Så det handler både om at være aktiv og om have det hyggeligt.
Skavanker intet problem
Og sidder man nu og tænker, at eventuelle dårligdomme forhindrer deltagelse, så kan man godt skippe den bekymring.
- Uanset skavanker, så kan man være med, fastslår Pia Jensen.
Det koster 600 kroner for en hel sæson at være medlem af Nysted Senior Svøm, og så betaler man derudover for busturen fra Nysted til Sakskøbing.
Nysted Senior Svøm starter sin svømmesæson 1. september, og man er velkommen til at kontakte Pia Jensen for at høre mere på telefon 25 67 06 64.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker