Vind billetter til Lolland-Falsters Ølfestival

Kom og smag på en bred vifte af lokale, danske og undelnandske øl på den kommende festival. Foto: Jan Knudsen.

Marius Mortensens Eftf. og Guldborgsundhallerne inviterer til Lolland-Falsters Ølfestival. Du kan vinde billetter i Ugeavisen Guldborgsund.

Offentliggjort Sidst opdateret

KONKURRENCE: Så er det atter tid til at nyde en veltempereret øl, eller to - måske tre... Lørdag 3. februar fra klokken 12.30 til 15 inviterer Marius Mortensens Eftf. og Guldborgsund Hallerne atter til Lolland-Falsters Ølfestival 2024 i Nykøbing F. Hallen.

Denne dag kan du smage på en bred vifte af øl - både lokale, fra resten af Danmark og ikke mindst fra hele verden. Du kan også møde flere lokale bryggere.

Med i entrébilletten følger et smageglas - skål, prost, salut, cheers og så videre...

Konkurrence om billetter

Billetter kan købes hos Marius i Frisegade, men du kan også være en af de fem heldige læsere, der hver vinder to billetter. Sammen med arrangørerne udlodder Ugeavisen Guldborgsund nemlig 5 x 2 billetter til ølfestivalen. For at deltage i lodtrækningen skal du blot svare på spørgsmålet: "Hvad får man med sammen med entrébilletten til Lolland-Falsters Ølfestival?

Send dit svar til konkurrencer@ugeavisen-guld.dk senest 24. januar. Husk at skrive navn, adresse, by og telefonnummer.