Vind en middag for to
Veysel Tokmak i Duomo klar til at servere for to heldige vindere ved et dækket bord. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Duomo og Ugeavisen markerer genåbningen med læserkonkurrence.
NYKØBING Som det jo efterhånden nok er de fleste bekendt kunne restauranter og barer efter måneders nedlukning grundet pandemien genåbne for både udendørs- og indendørsservering onsdag i sidste uge.
En dag alle havde set frem til - selvfølgelig også hos restaurant Duomo i Fejøgade på havnen i Nykøbing.
- Ja, det er bare så skønt vi igen kan byde gæster velkommen i vores restaurant igen, lød det fra Veysel Tokmak, der har drevet Duomo i tre år.
På det tidspunkt Ugeavisen snakkede med Veysel havde han da også allerede taget imod de første bordreservationer.
- Men jeg kunne godt tænke mig, at man fjernede reglen om, at der skal bestilles bord en halv time før, var opfordringen fra Veysel.
For at markere genåbningen er Duomo i samarbejde med Ugeavisen på banen med en læserkonkurrence, hvor vi sætter en middag for to personer i Duomo på højkant,. Der er tale om en to retters menu med vin og vand samt efterfølgende kaffe, the eller cappucino.
For at deltage i konkurrencen skal man svare på, hvor mange år Veysel har haft Duomo.
Send dit svar til konkurrencer@ugeavisen-guld.dk - mærk din mail "Duomo". Sidste frist for deltagelse er mandag 3. maj.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde