Vinderfilm på højkant
Lars Ranthe, Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang er frontfigurerne i Druk. Foto: Arkiv
Arkiv
Ugeavisen udlodder i denne uge fem dvd-eksemplarer af Thomas Vinterbergs prisvindende film Druk.
KONKURRENCE Så er det tid til årets første dvd-konkurrence, så Ugeavisen udlodder i denne uge fem dvd-eksemplarer af den danske prisvindende film Druk.
Den handler om fire gymnasielærere, spillet af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe.
Dramaet tager udgangspunkt i tankerne fra en norsk filosof, der mener, at mennesket er født med en alkoholpromille, der er 0,5 for lav.
Gymnasielærerne, der alle er groet fast i deres tilværelse, beslutter sig for at igangsætte et eksperiment, hvor de dagligt og i arbejdstiden vil ramme en promille på 0,5. Resultaterne er slående, alt føles ligesom lettere og mere frit, men et alkohol-indtag hver dag er heller ikke uden konsekvenser.
Druk er den seneste film af Thomas Vinterberg, der selv kalder den for en slags hyldest til druk og livet selv. Man skal ikke forvente en løftet pegefinger, men derimod et nuanceret billede på alkoholkulturen i Danmark.
Filmen blev den helt store vinder ved årets European Film Awards, hvor filmen modtog priser i alle dens nominerede kategorier - for bedste instruktør, bedste skuespiller, bedste manuskript og hovedprisen for bedste film.
Druk er udpeget som Danmarks Oscar-kandidat i dysten om en nominering i kategorien for bedste internationale spillefilm.
For at deltage i lodtrækningen skal du svare på følgende spørgsmål: Er den danske film Druk nomineret til en Oscar?
Indsend dit svar til konkurrencer@ugeavisen-guld.dk senest onsdag 10. februar klokken 10. Vinderne vil herefter blive offentliggjort i Ugeavisen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde