Vinterferie for hele familien på fabrikken

Der vil være flere forskellige workshops på Kulturfabrikken. Foto: Privat

CultHus er igen i år klar med en række spændende arrangementer for børn og deres voksne i vinterferien.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Så er det snart uge 7 igen, og CultHus glæder sig til at se en masse glade børn og deres voksne til en spændende uge med:

Kreative workshops, familiekoncert, skateworkshop, hygge og overraskelser.

Alle aktiviteter er gratis, undtagen børnekoncerten, der dog kun koster 20 kr. pr. barn og 40 kr. pr. voksen.

Der vil være kreative workshops mandag, tirsdag, torsdag, fredag fra klokken 10 til 13, og der vil være fire forskellige workshops.

Der kræves ngen tilmelding, mød bare op.

Der kan være lidt ventetid, da stedet har et begrænset antal deltagere pr. workshop af gangen.

Børn under 10 år skal være ledsaget af en voksen, og voksne over 25 år skal alliere sig med et barn.

På de spændende workshops kan du lave regnbuefugle, gips/collage, sommerfugletryk, filt fantastic, masker inspireret af kubismen, dansende skeletter og livretter, akvarelmaleri, skulptur og sjovt portræt med collage.

Der vil også være en skateworkshop om tirsdagen fra klokken 10 til 16.

Max. 20 deltagere, 7-20 år - tilmeld dig via www.kulturfabrikkenguldborgsund.dk.

Husk: Ingen adgang for løbehjul i skatehallen, mens skateforeningen underviser.

Og onsdag er der så familiekoncert med Univers på Vers fra klokken 10 til 11.

Hyg jer med jazz-og latinamerikansk kvalitetsmusik i børnehøjde med underfundige tekster og finurlige rim svøbt i lækre iørefaldende melodier.

Køb billetter via www.kulturfabrikkenguldborgsund.dk.