Voodoo Saints gæster Stars
Thorbjørn Risager, HP Lange og Esben Just udgør trioen bag Voodoo Saints.
FOTO
Tre egoer, der har svoret en hellig og konsekvent ed i bandet Voodoo Saints.
VORDINGBORG: Hvis du tager en bonderøv, en præstesøn og en storbybluessanger, blander dem en nat i fuldmånens skær og smider dem i et stort lokale med rigeligt øl, vin og samtlige køn i alle aldre, får du noget magisk: Voodoo Saints.
Og dem kan du opleve fredag 12. maj klokken 20 på Stars i Vordingborg
Tre personligheder - Thorbjørn Risager, HP Lange og Esben Just, fra de danske og udenlandske scener, der til fulde behersker kunsten at få opmærksomhed fra et publikum, der er godt vant: en bonderøv, der kan skyde sin egen aftensmad og efterfølgende spille på banjo og synge om det, en præstesøn, som har set lyset i form af alt godt fra New Orleans og en storbybluessanger, der kan tumle et publikum, hvad enten de kommer fra Birkerød eller Berlin.
"Ikke et øje er tørt!"
Tre egoer, der har svoret en hellig og konsekvent ed:
- Vi vil underholde med al den voodoo, vi kan drive frem og undgå at blive hverken uvenner eller magelige undervejs. Vi vil derimod banke stemningen op under taget, mens vi har fødderne solidt plantet i jorden. På rørende, råswingende og veludført vis, vil vi vække de døde til live, så når the saints går marching in, er det Voodoo Saints, der går forrest. Ikke et øje er tørt. Amen, lyder det fra bandet.
Ritualet bedrives med både klassikere og egne sange - og det bliver sgu på både dansk og engelsk.
Billetter købes på stars.dk
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker