10 år som mini-murer
Den første version af huset ved stormagasinet i Maribo er et af de projekter, som Otto Hansen har nydt at være med til at skabe. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Mange tidligere håndværkere bruger deres otium på at være aktive i Minibyen i Maribo. En af dem er Otto Hansen, der elsker fællesskabet på pladsen.
MARIBO: Hvad skal man kast sig over af interesse, når man som elektriker bliver træt af at lægge kabler ind og forbinde kontakter? Man lade sig naturligvis pensionere og kaster sig i stedet over at skabe noget smukt til glæde for andre.
Det gjorde Otto Hansen fra Maribo i hvert tilfælde, og fra første dag som pensionist var han klar til at yde en indsats i Minibyen.
- Jeg havde aldrig lagt en mursten i mit liv, men alligevel valgte jeg at gribe udfordringen, da bygningen med det gamle ”Magasin Matzen”, som nu er blevet til ”Guldsmedens Værksted” kom til salg, siger Otto Hansen, der brugte to år på det projekt.
- Det var en utrolig interessant udfordring, for der fandtes ingen billeder af bygningen fra netop 1850-1900, som Minibyen skal portrættere, så jeg måtte tale med mange lokalinteresserede, inden jeg fandt ud af, hvordan bygningen mon har set ud, siger den vel efterhånden udlærte murer, der har været aktiv side 2012 – og i dag også er med til at opføre domkirken, der er det helt store projekt i Minibyen.
- Men jeg tager mig nu også af en del mindre projekter, for det duer jo ikke, hvis de andre huse ikke også får en kærlig hånd, siger elektrikeren fra Havesangervej, der knokler på fra 8-12 5 dage om ugen – dog med pauser.
- Men vi tager også frivillige ind, der bare har lyst en dag om ugen, forsikrer elektrikeren, der synes, at flere burde gribe chancen.
- I modsætning til golf så får man jo her bygget noget, som andre får glæde af, og fællesskabet er der ikke noget at udsætte på, forsikrer han.
Minibyen i Maribo har åbent Tirsdag til lørdag kl. 11.00 – 15.00. til og med 17. september.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker