100 år med gymnastik i Bandholm
Flotte gymnastikherrer iklædt ulasteligt træningstøj i BGF's barndom. Privat arkivfoto
Privatfoto
BANDHOLM: En gammel dame fylder snart 100 - nemlig Bandholm Gymnastik-Forening (BGF), som blev stiftet 3. januar 1923 blandt borgere i Bandholm og Reersnæs, og som gennem tiden har været underlagt en del forandringer.
- I begyndelsen var der tale om en fusion mellem tre foreninger, nemlig fodbold, håndbold og gymnastik, forklarer Marianne Kramhøft, formand for BGF og fortsætter:
- Ikke alene var sporten et samlingspunkt i den lille by. Mange sociale arrangementer blev også arrangeret, og man skiftedes til at stå for disse. Denne paraplyordning fortsatte indtil 1974, hvor det blev besluttet at drive foreningerne hver for sig med en overordnet hovedforening. I 1990 blev det besluttet på en ekstraordinær generalforsamling at nedlægge hovedforeningen, da bestyrelsen ikke ønskede at fortsætte.
Indtil Bandholm skole lukkede i 2005, havde BGF helt op til 10 hold, som var på gulvet til den årlige forårsopvisninger, men medlemstallet dalede desværre langsomt, da gymnastikken ikke længere formår at tiltrække børn og unge i samme omfang som førhen.
- Vi kæmper med at få flere medlemmer og frivillige til at arbejde i vores bestyrelse, og heldigvis har vi ledere til de fire hold, vi har i dag, slutter Marianne Kramhøft og gør opmærksom på, at 100-året markeres ved en reception i beboerhuset ved Svanevigcentret i Bandholm tirsdag 3. januar klokken 16-18, hvor foreningen er vært ved et lettere traktement.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker