32 landsbyfortællinger
De levende landsbyers historie gives videre i den enestående bog. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Der ligger landsbyer spredt ud over hele Lolland. Deres historie indeholder både op- og nedgangsperioder. De sidste årtier har desværre været præget af nedgang, og mange landsbyer affolkes og sygner hen.
Med tiden forsvinder også erindringen om det liv og fællesskab, som engang udfoldede sig der. For de yngste generationer kan det måske være svært at forestille sig det mangfoldige liv, der tidligere har været i landsbyerne.
Stort indsamtlingsarbejde
Det vil LollandBibliotekerne gerne råde bod på, og har derfor iværksat et stort arbejde for at indsamle erindringer fra landsbyerne på Lolland - med henblik på at udgive dem i en bog. Og nu er bogen der altså: "Min landsby på Lolland" hedder bogen, som i denne uge er klar på hylderne på både bibliotek og boghandlere.
I bogen fortæller de 31 forfatter om to eller tre tæt forbundne landsbyer - nogle har skrevet om de samme landsbyer.
I alt er der erindringer fra 32 forskellige landsbyer - jævnt fordelt over Lolland. Bogen rammer stort set alle småbyer - og også Askø. Indledningen er skrevet af tidligere museumsinspektør Thomas W. Lassen, der beretter om den historiske udvikling.
Bogen er på 355 sider og vil kunne købes hos Bog & Ide i Nakskov og Maribo, Nakskov Turistbureau og Nakskov Bibliotek og Maribo Bibliotek.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned