Bag Dorthe og Bryan Hansen kan man ane nogle af Dalbakkegaards ænder . Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Hos Dalbakegaard er de i fuld gang med at modtage bestillinger på årets juleænder.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
På Dalbakkegaard i Vester Ulslev vralter et hav af ænder rundt på markerne. De nyder livet i deres meget store indhegning med vandhul og grønt.
Men allerede om et par uger er det slut for en del af flokken. De skal på spisebordet til Mortensaften, resten får fire uger mere, det er dem til juleaften.
- Juleænderne når at blive lidt mere kødfulde, fortæller Bryan Hansen.
Sammen med Dorthe Hansen driver han Dalbakkegaard med økologiske æg, kyllinger og juleænder.
Når man både har ænder og høns er dagligdagen en lille smule besværlig.
Annonce
På grund af risikoen for salmonella, fugleinfluenza og andre sygdomme skal ænder og høns være adskilt. Når Bryan og Dorthe har været i nærheden af ænderne, skal deres fodtøj en tur gennem hydratkalk og overtøjet skal skiftes.
Når Dorthe og Bryan Hansen har været nede ved ænderne skal fodtøjet en tur i hydratkalk, hvis de skal ind til hønsene eller i gårdbutikken skal overtøjet også skiftes. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Nøjagtige antal uvist
Når man kigger ud over de to store andeflokke, kan det være svært at se, hvor mange der er.
Ænderne slagtes først lige før de skal sælges og først når Bryan og Dorthe står med de slagtede ænder i hænderne ved de, nøjagtig hvor mange ænder de har.
- Det er svært at tælle ænderne når de går på marken, griner Bryan.
De kender selvfølgelig antallet af, når de sætter ænderne ud på marken, men i løbet af de 14-18 uger ænderne vralter rundt på marken, kan der ske meget.
- Der er nogen der bliver taget af store fugle og nogen bliver taget af ræven, andre bliver hakket i af store måger, men overlever og vi finder først ud af, at de har sår, når de er slagtet og så kan vi ikke sælge dem, forklarer Bryan Hansen.
De mange fugleangreb forsøger parret hele tiden at gøre noget ved. De har netop købt et aktivt fugleskræmsel. Når det registrer de store fugle, sender det en lyd ud som fuglene ikke kan lide og så flyver de væk. De store marker hvor ænderne går er desuden hegnet ind og der er strøm i hegnet hele vejen rundt.
Det indbefatter emeget kontrol at avle og sælge fjerkræ i Danmark. Og kontrollen er ekstra streng fordi Dalbakkegaard er økologisk.
Annonce
- Vi får kontrolbesøg af dyrevelfærd og økologisk kontrol og vi skal afleverer blodprøver fra ænderne tre uger før slagtning. De æglæggene høns skal vi afleverer blodprøver fra fire gange årligt, forklarer Bryan Hansen.
Dalbakkegaard har haft juleænder i otte-ni år og oplever at det bliver lettere og lettere at sælge dem.
- Sidste år havde vi helt udsolgt. Når først folk har prøvet vores ænder, vender de tilbage år efter år, fortæller Bryan Hansen.
Også til restaurationer sælger de mere og mere.
- Vi har opbygget en troværdighed om dyrevelfærd, forklarer Dorthe Hansen.
De fleste ænder til Mortensaften og juleaften bliver slagtet og frosset ind, inden folk kommer og henter dem. Men nogle købere kommer få dage før jul og får en fersk and.
Bestillingerne har været i gang i et stykke tid og Dorthe og Bryan håber selvfølgelig igen i år at få udsolgt, men når de ikke kender det nøjagtige antal ænder, har de tit nogle ekstra tilbage efter slagtningen.
- Vi må endelig ikke overbooke, fortæller Dorthe Hansen
Juleænderne har utroligt god plads og de er meget langt fra tamme, så snart fotografen nærmede sig vraltede de væk. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Kun danske landænder
- De ænder vi har nu, er alle danske landænder. De bliver lavet på Fyn, vokser op her hos os og bliver slagtet i Dannemare, forklarer Bryan hansen.
Annonce
Dalbakkegaard sælger også æg og kylligekød dels som hele og dels i forskellige udskæringer. Mens ænderne i høj grad sælges til lokale gælder det samme ikke for kyllingerne.
- Til jul vil folk bare have det bedste, og så må det koste, det det gør. Det gælder ikke til hverdag. Vi sælger ikke så mange kyllinger lokalt, de ryger nordpå, fortæller Bryan Hansen.
Dorthe og Bryan Hansen tæller ikke ænderne til hverdag. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Seneste artikler
Kamp om pladserne til borgermøde
Jagt på ulovlige planter endte med to sigtelser
Historisk Scandlines-afgørelse: Kun sket to gange på 20 år
NaturLy er hjertet i vild bypark til lille million
Technomusik og traditioner: Flere generationer forenedes til sankthans
Mest læste artikler
Kontrol i slikbutikker: Ejer køber slik 'fra banditter'
Flygtede fra flammerne i natten
Tekniske problemer skabte kæmpekø
Knivdrama i Sakskøbing: Bandidos-spor vokser i voldssag
Luksusvilla til salg: Med længder den dyreste