Ændringer i trafikken i Sakskøbing
Kort over ruten og trafikale omlægninger den 2. oktober. Foto: Privat
Privat
I forbindelse med Kids Tour 2. oktober er der flere ændringer i trafikken i Sakskøbing Midtby.
SAKSKØBING Lørdag 2. oktober vil masser af små cyklister ræse igennem gaderne i Sakskøbing, når Danmarks største børnecykelløb kommer til byen. Det betyder, at der på dagen sker flere trafikale ændringer i midtbyen.
Cykelløbet har start på Søndergade og så følger: Jernbanegade og Rådhusgade. Hele løbsruten bliver spærret for trafik fra klokken 10.00 - 15.00.
Torvet vil på dagen blive til eventplads, så her er der spærret for trafik og parkering fra klokken 05.30 - 19.00. På flere veje omkring ruten bliver trafikken ensrettet. Få det fulde overblik på www.guldborgsund.dk/kidstour.
Løbet påvirker ikke den kollektive trafik.
Deltag i løbet
Kids Tour er et cykelløb for børn i alderen 3-10 år. Hovedtemaerne er glæde og trafiksikkerhed, hvor børnene er i fokus med cykling, leg og sjove aktiviteter.
Guldborgsund Kommunes "Bevæg dig for livet"-puljen dækker tilmeldingsudgifterne, så alle børn i alderen 3-10 år kan deltage gratis. Tilmelding senest fredag 1. oktober klokken 16.00 på www.kidstour.dk.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker