Ingvar Cronhammar døde i foråret, men nåede at færdiggøre sit værk til Lys over Lolland. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Billedhuggeren Ingvar Cronhammar døde i foråret.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Kunst- og kulturfestivalen Lys over Lolland, som finder sted fra 20. til 29. august, kan i år fejre 20-årsjubilæum.
Som det efterhånden er blevet en tradition, er det igen i år primært Saxkjøbing Sukkerfabrik, der lægger lokaler til.
I år kan Lys over Lolland blandt andet præsentere et ganske særligt kunstværk, skabt specifikt til festivalen af den internationalt anerkendte svenskfødte billedhugger Ingvar Cronhammar, som døde i foråret.
Ingvar Cronhammars værk er omgæret af mystik. Der er derfor ingen vej udenom at besøge Lys over Lolland, hvis man vil se værket. Foto: Rasmus Baaner/ArkivRasmus Baaner/Arkiv
Helt unikt
Som et af de sidste værker inden sin død skabte han kunstværket "Blodstille" til Lys over Lolland som en kunstnerisk fejring af festivalens jubilæum, og det kan derfor helt eksklusivt opleves her, fremgår det af en pressemeddelelse fra Lys over Lolland.
Annonce
Udover Ingvar Cronhammar kan publikum også opleve værker af en lang række andre kunstnere.
Det gælder både lokale kunstnere fra Lolland-Falster og internationale gæstekunstnere.
Derudover kan man i Reventlowparken ved Pederstrup på Vestlolland opleve en unik danseforestilling og lyskunst af iscenesættere fra Pivot samt en særudstilling med smykkekunst af Zarah Voigt.
Nu med musik
I anledning af 20-årsjubilæet har arrangørerne nemlig besluttet at genbesøge nogle af de steder, som tidligere har huset Lys over Lolland, og det omfatter blandt andet Pederstrup.
Der vil også være events på Nakskov Havn.
For de musikinteresserede vil der være mulighed for at se og høre Lis Sørensen og Jimmy Jørgensen til en intimkoncert i det gamle pakkeri på den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing, og Michael Falch kommer også for at give koncert sammen med Dét Band.
Lys over Lolland finder sted over 10 dage fra 20. til 29. august i Saxkjøbing Sukkerfabrik.
Her har i alt 40 kunstnere kreeret noget til Lys over Lollands 20-årsjubilæum.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker