Affaldskrig i Bibrostræde

Bruno Bech Jensen bor i en smal gade, men hidtil har det ikke medført forhøjede gebyrer. Og det kan ikke udelukkes, at han får forhøjet gebyret permanent i fremtiden, hvis han ikke selv flytter sækkene. Foto: Daniel Brøns

Siden 1945 har Bruno Bech Jensen kunnet få afhentet sit affald i den smalle Bibrostræde ved havnen i Nakskov. Men pludselig blev hævet med 81 procent.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Bibrostræde er smal. Faktisk så smal, at man absolut ikke kan forestille sig, at en skraldebil kan køre igennem, men det har man - ifølge Bruno Bech Jensen, der bor i Bibrostræde 7 - udmærket kunnet klare i mange år - helt uden ekstra gebyrer.

- Men nu har jeg altså fået oplyst, at jeg skal betale meget mere, hvis jeg vil have affaldet hentet, siger borgeren, der på grund af de trange forhold i gaden ikke har noget affalds-stativ, men normalt bare sætter sækken ud til afhentning foran huset.

Dobbelt pris

- Reelt er det en fordobling af min nuværende pris, som jeg formoder er opstået, fordi man ikke har lavet udbuddet af affaldsindsamlingen rigtigt, siger han og peger på, at han har hørt, at problemet er opstået efter at affalds-operatøren Remondis har overtaget opgaven med at hente affald.

Bruno Bech Jensen, der forudser et problem med affaldssække smidt for enden af vejen, hvis der ikke findes en løsning.

- Jeg har fået besked på at smide min sæk for enden af vejen i stedet, hvis jeg ikke betaler det forhøjede gebyr. Men mon ikke beboerne i enden af vejen gerne vil være fri for det rod, så løsningen må altså være at afhente affaldet her, siger han og fortæller, at affaldsselskaber tidligere altid har kunnet hente sækken, uanset forholdene i gaden.

Kan ikke bakke

Ifølge Kenneth Prehn, der er kommunikationsmedarbejder i forsyningsselskabet Refa, er der dog en forklaring:

- Den vigtigste årsag til problemet er, at skraldemanden ikke må køre mod kørselsretningen. Bibrostræde er ensrettet og så smalt ved udkørslen til Vejlegade, at hverken store eller små skraldebiler kan komme igennem. Det er som bekendt forbudt at køre mod ensretningen. Derfor har vi en dialog med kommunen om en løsning, siger han.

Men sagen er ikke helt enkel, for selv om en skraldebil får tilladelse til at bakke mod ensretningen, kan det stadig ske, at der er parkerede biler, som gør det umuligt at nå ned i gaden. Og for Bruno Bech Jensen er det ham lige meget.

Når det har kunnet lade sig gøre at hente til normal pris hidtil, må de også levere det samme i fremtiden. Hvordan de løser det er mig uvedkommende, siger borgeren, der indtil videre sætter sækken op for enden af vejen.