Aftenåbent med sommer, sang og procenter
I forbindelse med aftenåbnet på fredag er der gratis opera i Theisens Gård. Arkivfoto: Katrine Hartmann
Katrine Hartmann
Fredag 4. august holder Nakskovs butikker længe åbent.
NAKSKOV: Under temaet "Sommer, Sang og %" inviterer byen og Nakskov Handel & Erhverv til en hyggelig eftermiddag og aften, når byen holder aftenåbent.
%-tegnet står både for procenter i butikkerne, med også for alkoholprocenter, da der mellem klokken 16 og 20 er rosé-smagning forskellige steder i byen. Her kan nævnes SuperBrugsen, som vil byde på smagsprøver foran Jyske Bank, Nakskov Vin og Specialiteter skænker i glassene hos sig selv i gågaden, og lidt længere nede, der hvor Angel Fashion i en periode holdt til, vil DagliBrugsen Dannemare tilbyde smagsprøver af den liflige, rosa drik.
Jazz og brandbiler
Fra klokken 17 til 21 er der udstilling af veteranbiler på Axeltorv, og i samme tidsrum har Falck opstillet brandbiler og stigevogn ved Klokketårnet/Lollands Bank.
Fra klokken 17.30 sælger FC Nakskov øl og vand i Nygade, hvor der vil være både borde og stole til rådighed.
Samme sted vil jazztonerne lyde hyggeligt, når Sax´n Rhytm spiller mellem klokken 19 og 21.
Gadesalg og opera
Klokken 18 lyder de første toner i den gratis operaforestilling, som finder sted i Theisens Gård, hvor publikum kan glæde sig til at lytte til en perlerække af operascenens mest populære og elskede numre.
Lions Nakskov sælger øl og vand fra klokken 17.30 til 19.30 i Theisens Gård.
Hele fredagen, klokken 9-21, vil Nygade være spærret for trafik, da butikkerne ønsker at lave gadesalg allerede fra morgenstunden.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker