Hoppeborgen var et hit under Børnenes dag i Dannemare sidste år. Der vil også være hoppeborg på pladsen foran kirken i år. Foto: Jan Knudsen arkivJan Knudsen arkiv
Børnenes Dag i Dannemare byder på en hel eftermiddag med gratis aktiviteter for alle børn.
Lisbet RasmussenLisbetRasmussen
OffentliggjortSidst opdateret
Lørdag 10. august klokken 11 går det løs med løjerne i parken ved kirken i Dannemare, når 11. udgave af Børnenes Dag begynder og varer ved til klokken 17.
Programmet er spækket med aktiviteter g underholdning, som rammer de små og også de lidt større børn.
Klokken lidt over 11 går Hr. Plys på scenen for at underholde med sine sjove klovnerier, og hen på eftermiddagen kan de unge se frem til at opleve Albert Dyrlund. Den unge You Tuber vil synge nogle af sine numre og efterfølgende stille op til selfie-fotografering.
Få en selfie sammen med Albert Dyrlund, når han kommer til Børnenes Dag i Dannemare. Foto: ArkivArkiv
Brag og dans
Lidt før middag vil scenen blive indtaget af dansere fra Helle's Dans & Motion, som forstår at underholde både børn og voksne med deres danseteknikker. Senere kommer der Kemi Show med folk fra Aarhus Universitet, kendt fra "Danmark har talent", som nok skal sørge for at præsentere nogle bragende overraskelser!
Annonce
Vokseværk i parken
Alt er gratis - undtagen mad og drikke - på Børnenes Dag, der som nævnt er den 11. af slagsen. Arrangementet er vokset år for år, og sidste år var der omkring 3.000, som besøgte markedspladsen foran kirken i Dannemare.
Radio Sydhavsøerne rapporterer fra eftermidgagen, og det er i samarbejde med radioen, at Børnenes Dag får besøg af influenceren Albert Dyrlund.
Gratis oplevelser
Når der ikke sker noget på scenen, er der tid til at gå på opdagelse blandt alle de gratis aktiviteter på pladsen.
Her er hoppeborg og andre oppustelige dimser. Børnene kan eksempelvis muntre sig med "Gok i nøden", lasergame, hundeslide og virtual reality.
Der er også mulighed for at drøne rundt på segway's, når Lolland Ungdomsskole kommer forbi.
Lolland Falster Brandvæsen og de unge brandkadetter vil præsentere forskelligt udstyr, og mellem klokken 11 og 13 kan man få sig en tur rundt i byen i hestevogn.
I år er der også ustillere på pladsen, nemlig Larsen Cykler fra Maribo, GF Forsikring og Venneforeningen for Dannemare Skole.
Når sulten og tørsten melder sig, er det muligt at købe drikkevarer og pølser, parisertoast og slush-ice til yderst familievenlige priser.
Annonce
Flere p-pladser
På grund af den stigende popularitet er p-området under Børnenes Dag udvidet og inkluderer i år græsmarken, som lokalt er kendt som "den gamle cirkusplads" bag Rønnebærparken og kirkegården.
Lolland Kommune støtter Børnenes Dag med 10.000 kroner, og det er igen i år Dagli'Brugsen, Dannemare og Omegns Landsbylaug og GSV, som har arrangeret det populære børnetrækplaster.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde