Ansat uddannes til kloakmester
Brian Christiansen (til venstre) kan se frem til en uddannelsen som kloakmester betalt af M. N. Entreprise ved Karsten Elbæk. Foto: Tessa Jennie Ponder
Tessa Jennie Ponder
M. N. Entreprise udvider med kloakeringstilbud.
M.N.Entreprise i Maribo har godt gang i butikken og har for nylig valgt at udvide med kloakering også. Virksomheden er startet i det små og håber på at udvikle deres kloakeringstilbud.
- Vi kan godt lave kloakarbejde, for vi har en samarbejdspartner der har autorisationerne, forklarer Karsten Elbæk.
Planen lige nu er at uddanne en af de ansatte, Brian Christiansen, så han bliver autoriseret kloakmester og M. N. Entreprise selv kan klare hele processen.
- Han har været her et lille års tid, og vi er glade for ham. Ja vi er glade for alle vores medarbejdere, slår Karsten Elbæk fast.
Hidtil har Brian Christiansen udført forskelligt anlægsarbejde, som gravearbejde, belægninger og andet jord og betonarbejde.
- Vi vil gerne selv kunne lægge kloaker, derfor uddanner vi Brian, forklarer Karsten Elbæk.
I sidste uge anlagde Brian Christiansen blandt andet en parkeringsplads for boligforeningen Parkvænget i Bandholm.
Der blev gravet, lagt kabel ned og sat lampe op og så blev der lagt sten til parkeringspladsen.
- Det er et must, at vi kan forskellige ting. I starten lejede vi maskiner og nu har vi købt dem, fortæller Karsten Elbæk.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker