Arkæologiske udgravninger
Felter udgraves. Foto: Privat
Privat
Foredrag om udgravningerne i Femern Bælt
Nysted Folkeuniversitet starter forårssæsonen med et foredrag om et emne, der har stor lokal interesse.
Museumsinspektør Bjørnar Måge fra Museum Lolland Falster fortæller om "Arkæologiske udgravninger. Femern Bælt".
Det store Femern Bælt-projekt betyder, at arkæologerne har kunnet foretage omfattende udgravninger øst for Rødbyhavn. Museet har flere gange holdt åbne udgravninger i området, hvor man med egne øjne kunne se, hvad der sker, og få mange spændende oplysninger af arkæologerne.
De særlige jordbundsforhold i det nu inddæmmede område har betydet, at der er fundet meget velbevarede genstande. Det har givet ny viden om livet på det sydlige Lolland i sten- og bronzealder. Alt det fortæller Bjørnar Måge om i foredraget.
Foredraget finder sted i Sognehuset i Nysted, Østergade 24 C, søndag 20. januar klokken 13.30. Alle er velkomne, og der er ingen tilmelding. Det koster 60 kroner at deltage.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned