Arkiv sætter fokus på Torvet
Inges Torvegrill på Sakskøbing Torv fotograferet i 1998. Foto: Kim Hansen
Kim Hansen
Arkivernes dag er lørdag 9. november.
Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv åbner døren for alle, der har lyst til at se og læse lidt om, hvad der er sket med og på Sakskøbing Torv gennem årene.
Noget af det, du kan blive klogere på, er hvordan bygningerne rundt om byens torv har ændret sig. Der er blevet revet ned, bygget nyt, der er åbnet og lukket skoler og butikker. Nogle af os "lidt ældre" vil kunne huske markedsdage med grisehandel og sommermarkeder med gøgl. Nu er der meget liv på/omkring Torvet til frugtfestivalen og til det store juleoptog. En masse værtshuse har også haft deres naturlige plads rundt om torvet, og der er heldigvis stadig mulighed for at få noget at spise og drikke. Trafik- og parkeringsforholdene er også ændret meget gennem tiderne og dermed belægning, beplantning og ikke mindst kunsten.
På landsplan har de lokalhistoriske arkiver fået udmeldt et emne, der hedder: "gemt og glemt". Vi har egentlig ikke været os emnet helt bevist, da vi valgte at vise fotos mv. af Sakskøbing Torv, men jeg er håber på, at vi har fundet noget interessant i gemmerne, og at vi kan blive mindet om "de gode gamle dage".
Ud over plancherne vil der blive vist dias på "det store lærred". Og der er mange andre ting at se på hos os. Så det er en god lejlighed til at besøge os på arkivet, Juniorsgade 35 (indgang fra Lunden).
Arkivernes dag er lørdag 9. november 2019, og vi holder åbent fra klokken 10.00 til 14.00. Alle er meget velkomne - der er kaffe på kanden!
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker