B1990 og DMI forlænger samarbejdet
På billedet ses ungdomsformand i DMI Jeppe Blok og formand i B1990 Nicolai Bylov Grejs Larsen. Foto: Privat
Privat
Klubberne har fået udarbejdet et flot, fælles logo.
NYSTED B1990 og DMI har siden starten af 2020 haft et samarbejde om en fælles ungdomsafdeling i fodbold. Dette arbejde har været så givtigt, at klubberne nu har valgt at forlænge dette samarbejde til udgangen af 2025. Samarbejdet betyder, at klubberne har slået nogle hold sammen, så de kan deltage ved stævner fra U5 til U9.
Med et støt stigende medlemstal bliver der samtidig brug for flere ungdomstrænere. Her har især klubbernes seniorspillere givet den gas. Op mod 75 procent af trænerne er seniorspillere. Det giver en god sammenhængskraft, og netop dette er et af målene med aftalen. Man ønsker at udnytte begge klubbers anlæg, hvorfor der er træning begge steder for de hold, som træner to gange om ugen.
Klubbernes repræsentanter er enige om, at et samarbejde kun gavner begge foreninger. Børnene er jo i centrum, og samarbejdsaftalen tilgodeser i høj grad børnene som, for nogens vedkommende, hver mandag bliver hentet fra sfo på Nysted Skole og fulgt til træning på B1990's baner.
Klubberne har fået udarbejdet et fælles logo og vil i stævne- og turneringsregi hedde DMI/B1990.
Træningsstart i efteråret bliver onsdag 11. august med fællesspisning for spillere, søskende og forældre.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker