Bagels på torvet
Hos Nielsen ny bagelsbutik på Axeltorv 1 i Nakskov - Thomas Skov Nielsen og Mike Galek (th) Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Hos Nielsen åbner 1. marts med smørrebrød og bagels.
1. marts klokken 10 slår Hos Nielsen dørene op på Axeltorv 1. Her vil man kunne købe bagels med fyld man selv sammensætter, som man kender det i andre bagelsbutikker.
Til daglig vil det være Thomas Skov Nielsen man vil møde bag disken i den nye bagelsbutik. Men han får hjælp af sin kone Malene Skov Nielsen og Mike Galek og hans kæreste Maria Skov med nogle af de praktiske ting.
Men der kommer også smørrebrød og sandwiches på menukortet og så vil der ind imellem også være lidt forskelligt lunt, som for eksempel frikadeller og kyllingespyd.
Butikken vil have åbent på hverdage fra klokken 9.30-15.30.
- Jeg satser på at tiltrække de unge fra uddannelsesinstitutionerne, forklarer Thomas Skov Nierlsen, og skynder sig så at tilføje, at alle selvfølgelig er velkomne.
Thomas Skov Nielsen har altid ønsket sig at blive selvstændig, så for ham er det en drøm der opfyldes med hos Nielsen. Om det bliver til mere end en enmandsbutik, ved han ikke.
- Nu må vi se behovet. Men de andre tre kan træde til og hjælpe, hvis det bliver nødvendigt, forklarer han.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde