Banerekord i Halsted
Det vindende hold. Foto: Privat
Privat
Med 64 slag satte den professionelle golfspiller rekord på Halsted Kloster Golfklubs bane.
Med 64 slag - otte slag under banens par - slog den professionelle golfspiller, Michael Jürgensen, Korsør, lørdag 11. august rekorden på Halsted Kloster Golfklubs bane og kunne tage hjem med en check på 12.600 kroner.
Michael Jïrgensen var inspirator for Jobselection, som han repræsenterede sammen med Torben E. Hansen, Rene Thauner og Bjarne Voigt Hansen, som med holdscoren 133 point vandt holdmatchen foran Lolland Kommunes administration.
Udover, at Michael Jürgensen med otte under par vandt Prorækken, vandt Jens Erichsen, Halsted Kloster Golfklub, A-rækken med fem under handicap, mens Bjarne Voigt Hansen, Halsted Kloster Golfklub ,vandt B-rækken med fire under handicap.
I lighed med tidligere år havde Peugeot sat en bil på højkant for den professionelle golfspiller, der kunne lave et hole-in-hole på hul 2. Ingen præsterede dog dette. Peugeot kunne derfor sætte bilen tilbage på lageret til næste års Pro-Am, som bliver 24. gang, firmaet stiller bilen på højkant.
Vindere af holdturneringen skal en tur til La Santa på Lanzarote, der havde sponseret gavekort på 5.000 kroner til hvert af de vindende holdmedlemmer. Amatøren Kim Clausen skal ligeledes til La Santa, fordi han kom tættest på hullet på hul 2.
Turneringen blev ledet af Lars Agergaard.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker