Bedre badebrolader lader vente på sig
Nakskov-pigen kigger utålmodigt ud mod badebroen fra den placering på Hestehovedets strandtorv, hun har indtaget siden sommeren 2021. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Renovering og forbedringer af Hestehovedets badebro er forsinket - primært på grund af generel forsinkelse i levering af byggematerialer.
NAKSKOV Renoveringen af badebroen og etablering af nye omklædningsrum og en udvidelse af den yderste del af den populære og lange bro ved Hestehovedet bliver ikke færdige til tiden.
- Det skyldes primært, at håndværkerne her på egnen har utroligt travlt, og at leveringer af byggematerialer for tiden er væsentligt forsinkede, siger Tim Jeppesen, programchef for Nakskov 2030.
Han regner med, at arbejdet er færdigt inden nytår - som tingene ser ude lige nu.
Med hensyn til saunaen, som skal etableres ved broen på Hestehovedet, regner Tim Jeppesen med, at den først står færdig til brug i det nye år - cirka omkring sidst i januar.
Budgettet for badebro og sauna er i øvrigt overskredet med omkring 400.000 kroner, hvilket er ret alvorligt, indrømmer Tim Jeppesen - i lyset af, at det samlede budget er på 1 million kroner.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker