Bedre plads i farvehandel
Linda og Sefedin Asani viser frem i den nyindrettede farvehandel. Hvor der er blevet meget bedre plads. Foto: Tessa Jennie Ponder
Tessa Jennie Ponder
Nyt koncept med færre men billigere varer hos Home Farver i Rødby.
Linda og Sefedin Asani fra Home Farver i Rødby viser frem i sin nyindrettede butik.
Det er tyndet ud i både reoler og varer, og der er blevet god plads til håndtering og præsentation af gulvbelægning.
Der er kommet færre varenumre i butikken.
Til gengæld går Sefedin Asani efter at have faste lave priser på maling, gulvtæpper, vinyl og solafskærmning.
Han overtog byens tidligere farvehandel for snart fem år siden og fortsatte med samme varer i den butik, han indrettede i den tidligere Danske Bank i Rødby.
Det viste sig imidlertid, at der ikke var omsætning nok i de mange mindre varegrupper, og derfor bebudede Sefedin Asani i foråret, at han nu ville sælge ud for at gøre klar til et nyt koncept.
Efterfølgende er der rykket rundt på varerne i butikken, og der er forsvundet nogle af de reoler, der før fyldte så meget.
Et stort arbejde men nu er alt klart og Sefedin Asani håber på, at kunne tiltrække kunder fra et større opland, så man kan bevare en farvehandel i Rødby.
Om et år gør han op, om det nye koncept er bæredygtigt og dermed noget, han vil fortsætte med.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned