Billedbog om værftet
Frokostpausen er slut på Nakskov Skibsværft, og værftsarbejderne myldrer ud på pladsen 11. august 1970. Foto: Thomas Hald/Nakskov lokalhistoriske Arkiv
Thomas Hald/Nakskov lokalhistoriske Arkiv
Nakskov Skibsvært i billeder hedder ny bog med fotos
Nakskov lokalhistoriske Arkiv udgiver lørdag 9. november 2019 bogen "Nakskov Skibsværft i billeder" med fotos fra værftets 70-årige historie.
Arkivet inviterer alle interesserede til præsentation af bogen på udgivelsesdagen klokken 10.30, og samme dag fra kl. 10-15 er der mulighed for at se arkivets udstilling med billeder og genstande fra værftet.
Nakskov Skibsværft var Lolland-Falsters største virksomhed. Værftet skabte gennem årtier en imponerende fotosamling på 80.000 billeder. Samlingen rummer fotos af værftets mange skibe og stabelafløbninger, af området, arbejdssituationer og af de mange tusinde ansatte.
Igennem de seneste to år har frivillige på arkivet arbejdet med at skanne og registrere billederne. Dermed er samlingen nu gjort tilgængelig for alle, og den har allerede opnået stor opmærksomhed fra mange, som er interesserede i skibsværftet, i skibsbygning og i de enkelte skibes historie.
Med støtte fra ØK's Almennyttige Fond og Lollandsfonden har det været muligt at udvælge de 250 bedste billeder fra samlingen og præsentere dem i bogen "Nakskov Skibsværft i billeder". Billederne fortæller den spændende historie om Nakskov Skibsværft fra den tidligste start til værftets sidste år og lukning.
Bogen vil kunne købes i Nakskov lokalhistoriske Arkiv, i Bog & Idé Nakskov og hos Nakskov Turistbureau.
Da Nakskov Skibsværft lukkede i 1986 og blev afviklet over de kommende år, blev der også taget hånd om arkiverne. Hovedparten af værftets arkivalier kan i dag studeres på Rigsarkivet, og det store arkiv med skibstegninger over alle nybygninger blev overdraget til Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker