Borddækning à la herregård
Seks kvinder fra lokale herregaarde dækker bor på Reventlowmuseet under titlen "Stilleben på bordet - en moderne fortælling om herregårde". Foto: Privat
Privat
Årets særudstilling på Reventlow-Museet i Pederstrup hedder "Stilleben på bordet - en moderne fortælling om herregårde".
- Vi har inviteret seks moderne kvinder, der til daglig bor på en af Lollands mange herregårde, indenfor på Reventlow-Museet. Her har vi bedt dem om at dække et bord, der repræsenterer deres liv og virke netop nu, fortæller Ulla Schaltz, direktør for Museum Lolland-Falster.
Det er seks meget forskellige kvinder, der deltager i årets særudstilling.
Hver af de seks deltagere får et af Reventlow-Museets rum stillet til rådighed, hvor de på egen hånd står for den kreative del af borddækningen.
Alle sejl er sat for at få de bedste virkemidler.
- Jeg kan afsløre, at udstillerne både har støvet klenodier af fra kælderen, skelet til udlandet og naturen, taget arbejdskasketten på og ikke mindst fundet den passion frem, der driver dem i hverdagen og forbinder dem med den historie, der er på de gamle herregårde, fortæller Ulla Schaltz.
De seks kvinder er: Stephanie Knuth fra Knuthenborg, Christel Lüttichau fra Søholt, Sisse Graum Jørgensen fra Søllestedgaard, Susanne von Rosen fra Vindeholme, Marie-Pierre Boel Andresen fra Kærstrup og Mette Rix Krabbe fra Frederiksdal.
Udstillingen kan ses fra 21. juni til 29. september.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker