Børn inviteres til at svinge malerpenslen
Børn inviteres til kreativt værksted i Galleri Lolland i Maribo. Foto: PR
PR
Malekursus for børn i Galleri Lolland.
MARIBO Lørdag 14. november og søndag 15. November slår Galleri Lolland i Østergade i Maribo dørene op for malekurser for de 5-10-årige.
Billedkunstner Laila Cichos, der er fast kunstner på stedet, vil lære børnene at lave billeder i akvarel og akryl. Kurserne starter klokken 13, og to timer senere vil deltagerne kunne tage tre billeder med hjem.
Hvem ved, måske til julegaver?
Kurserne involverer også klippearbejde, så børnene bør kunne håndtere en saks nogenlunde.
Afspritning og afstand er en selvfølge. Derfor er der også kun plads til et begrænset antal deltagere. Underviser vil bære visir under hele seancen.
Det er gratis at være med, da Lolland Kommune sponsorerer begivenheden, men deltagelse kræver en bindende tilmelding på lailacichos@gmail.com med navn og alder på deltager. Tilmelding hurtigst muligt.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker