Canadisk kvartet i musikforeningen
Afiara-kvartetten har vundet Szekely-prisen for bedste opførelse af et værk af Beethoven i Den internationale strygekvartetkonkurrence i Banff i 2010. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Fredag 23. november får Maribo Musikforening besøg langvejs fra, når Afiara String Quartet fra Toronto kigger forbi Lolland for at spille værker af Carl Nielsen, Haydn og Brahms. Denne gang har de tillige inviteret deres tidligere bratschist med, så vi får de sjældne strygekvintetter at høre.
Afiara-strygekvartettens fire unge musikere, som stammer fra hhv. Canada og USA, er aktuelt bosatte i Toronto, idet de er "Fellowship Quartet" på The Royal Conservatory of Music, et af verdens absolut førende musikkonservatorier.
Inden de blev ansat som kammermusikundervisere og huskunstnere i Toronto, har Afiara String Quartet gået i The Juilliard String Quartet's solistklasse på The Juilliard School of Music i New York, hvor de i perioden 2010-2012 var "Quartet in Residence". Deres kunstneriske karriere begyndte for alvor, da kvartetten vandt andenprisen i den højtprofilerede ARD-konkurrence i München i 2008, og har siden udviklet sig med et utal af priser.
Billetter koster 140 kroner for ikke-medlemmer, 70 hvis du er medlem.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker