Coronasikring er hårdt
Søs Jespersen klar med alle redskaber - og garanterer at alt er sprittet af, og at der er nye kapper til alle - samt at hun bruger mundbind. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Holeby-frisøren Søs Jespersen er en af de mange frisører, der er genåbnet 20. april. Og det har været en hård tid - som fortsætter lidt endnu. Hendes held er, at hendes salon er temmelig stor, så afstand er nemt at holde mellem kunderne..
HOLEBY - Jamen jeg var da bange for, at det her skulle ende med, at jeg skulle lukke. Jeg har jo lige åbnet lokalerne i november med store investeringer, så da krisen kom - og jeg ingen indtægt havde - blev jeg da ærlig talt noget presset.
Sådan lyder det fra den 26-årige frisør Søs Jespersen, der i november stoppede i Massage og Beauty Salonen i Nakskov for at åbne "Beauty by S's" i hjembyen Holeby, hvor hun har lejet 310 kvadratmeter i bygningen, hvor der tidligere var kiosk.
- Jeg har haft fuldt hus næsten hele tiden fra starten, så der er virkelig et stort behov for de ting, som jeg kan, siger frisøren, der også laver tandsmykker, ordner øjenvipper og tilbyder "japansk lifting".
Hun erkender i dag at det har været vidt hårdt at leve med usikkerheden under lukningen. Ikke alene mistede hun sin indkomst. Hun kunne heller ikke søge dagpenge, for butikken var der jo.
- Og coronastøtten har jeg stadig ikke set, selv om jeg regner med at få lidt hjælp siger hun.
Spritter af
De første dage efter krisen har hun haft omkring 17 kunder om dagen, og det er så mange, at hun ikke kan nå at spritte af. Derfor har hun fået hjælp til afspritning af sin mor i de første dage, indtil situationen bliver mere rolig.
- Jeg glæder mig til tingene bliver lidt mere afslappede, for der er rigtigt mange ting, som man skal vænne sig til. Jeg er jo en type, der smiler meget, så det er ret specielt, at kunden ikke kan mærke mimikken, når vi snakker, siger Søs Jespersen, der tager sikkerheden meget alvorligt.
- Der er selvfølgelig nyvaskede kapper til alle, alle overflader er sprittet af mellem kunderne, og alle afstandskrav overholdes, siger frisøren, der lige så meget overholder sikkerheden for sin egen som for kundernes skyld.
- Det er virkelig en grim sygdom, så vi skal gøre alt for at holde den nede, så jeg kan godt garantere, at det er sikkert at komme her, siger hun.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde