Dampmaskiner til lands og til vands
Damptræffet tiltrækker mange i de spndende dage. Pressefoto.
Pressefoto.
Ved det store damptræf i Maribo vil der i år både være maskiner på søen og på land ved de gamle huse.
MARIBO: Hvert år indtager damp- og dieselmaskiner området ved De Gamle Huse, og nu sker det igen i weekenden 3. og 4. juni.
Oplev de tonstunge dampmaskiner, nypudsede veteranbiler og -traktorer, finurlige dampbåde og andre løjerlige maskiner ved damptræffet, hvor der både vil være nye udstillere og gengangere.
Bl.a. kommer der i år til at sejle hele fire store dampbåde på søen, så der bliver rig mulighed for at opleve Maribo Søndersø i historiske rammer. Derudover får museet besøg af nogle svenske udstillere, der ikke har deltaget med deres maskiner i træffet før. Og så vil der være nogle sjove, gamle veteranbusser.
En del af oplevelsen er også at tale med de mange entusiaster, der ved alt om, hvordan man med kul og damp kan skabe fremdrift i en maskine - og måske ligefrem giver en demonstration eller køretur.
Der er mulighed for at købe mad og drikke på pladsen, men man er også velkommen til at medbringe madkurven og nyde indholdet på stedet.
Der er åbent begge dage mellem 10 og 16 - også for de gamle huse, der nok kan klare lidt ekstra sod for en dag. Men pas på, hvis du har den hvide skjorte eller den gule sommerkjole på.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde