Datteren synger Jomfru Ane Band
Kaya Brüel synger de gamle 70'er hits fra Jomfru Ane Band 31. januar. Foto: PR
PR
Kaya Brüel og band deres helt egne akustiske og personlige fortolkninger af sangene i Nysted Biograf-Teater.
Mange husker sikkert "Plutonium" og "Rock Me Baby" fra det legendariske Jomfru Ane Band med tvillingerne Sanne og Rebecca Brüel i front.
Sange, der med tidens 1970'er ånd og musikalske overlegenhed, alle havde noget på hjertet. At forandre verden, redde jorden, forhindre atomkraftens indtog i Danmark, om individet, fællesskabet og kærligheden. Ikke siden bandet blev opløst i start 80'erne, har det været muligt at opleve sangene.
Fredag 31. januar bliver der mulighed for at opleve alt dette i Nysted Biograf-Teater, for nu har Kaya - datter af Sanne Brüel - nøje udvalgt de Jomfru Ane Bands sange, der har en særlig plads i hendes hjerte, og som tåler en gentagelse i dagens Danmark. Med en akustisk besætning bestående af blandt andet guitar og klaver spilles sangene på bedste højskolemanér.
Med Kaya Brüel i front, og med Maria Køhnke, Sidse Holte og Rune Kjeldsen på sang, omnicord, guitar og klaver giver den lille kvartet deres helt egen akustiske og personlige fortolkning af sangene. Udover den vokale side bliver der også mulighed for at høre en af Danmarks bedste guitarister Rune Kjeldsen (spiller blandt andet med Poul Krebs og C.V. Jørgensen).
Billetter til koncert klokken 20.30 og buffet klokken 19 købes på billetsalg.dk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned