De holder øje med svineri
Thomas, Henrik, Lars og Simone med børnene Snorre, Lea, Xander, Karl og Aske. Foto: Privat
Privat
En flok unge havmiljøvogtere fjernede for nylig masser af affald og skrald på Hestehovedet.
NAKSKOV I begyndelsen af december drog en flok børn og deres forældre mod Hestehovedet, hvor de i deres egenskab af havmiljøvogtere stod i spidsen for at få fjernet en masse affald.
- Baggrunden for arbejdet var den, at Hestehovedet har fået sponsoreret to sheltere, der skal etableres ude på spidsen ved indsejlingen til Nakskov Sejlklub. Shelterne, som er sponsoreret af Naturlandet og hører under Lolland Kommune, skal sættes op og drives af Nakskov Sejlklub, fortæller Asger Knudsen, formand for Nakskov Sejlklub.
Seje affaldsindsamlere
Børnene, som i begyndelsen af december samlede affald i store sække på Hestehovedet, er alle havmiljøvogtere.
Havmiljøvogtere hjælper med at forebygge og bekæmpe havforurening i danske farvande. Det kan dreje sig om olieudslip, som havmiljøvogtere kan indrapportere, eller det kan dreje sig om mere generel forurening langs kyster, hvor henkastet affald bliver samlet sammen af havmiljøvogterne - som eksempelvis på Hestehovedet.
Her knoklede børnene i adskillige timer og fjernede en masse affald, så shelterne nu er et skridt tættere på etablering.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet