Det er in at være tømrerlærling
Matthias Baad er superglad for at bruge sin krop hver dag i tømrerarbejdet. Og han er ikke alene om at elske det. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Trods rygter om voldsom lærlingemangel, så har de hos tømrerfirmaet Henrik Lund Lauridsen ikke problemer med at skaffe tømrerlærlinge. Ugeavisen har mødet en af de glade unge.
MARIBO/ØSTOFTE: Under større anlægsarbejder på Lolland støder man ofte på lærlinge – såsom 17-årige Matthias Baad, der sammen med andre fra tømrerfirmaet Henrik Lund Lauridsen, i nogle uger har bidraget til tømrerarbejdet i det nye Maribo Bilcenter. Det hele skal være færdigt ved nytår ved afkørsel 48, og det er en mission, som Matthias Baad ikke er ene om at finde meningsfuld.
- Der er mange af mine venner, der ligesom jeg synes, at det er fedt at komme ud og skabe noget lokalt og samtidig bruge sin krop hver dag i stedet for at sidde inde på et kontor eller et studie, siger lærlingen, der afviser, at det er stressende at arbejde som tømrer.
- De første dage er alting nyt, og så sover man virkelig godt om natten, fordi man er drøntræt. Men nu – hvor jeg har været i gang siden august, har man vænnet sig til det, og så synes jeg, at man har energi om aftenen også, siger Matthias Baad, der bor i Østofte – og inden læretiden læste hos Celf i Nykøbing, hvor han også stiftede bekendtskab med andre håndværk.
Læretiden varer tre år – og i den periode skal han på skole seks uger om året, hvor han møder andre lærlinge også. Det gør han dog også hos sin arbejdsgiver Henrik Lund Lauridsen, der har to andre lærlinge ansat, der arbejder som alle andre fra 7-16 mandag til torsdag og 7-12 om fredagen.
Matthias Baad synes, at arbejdstiden er helt fin, men ligesom mange andre drømmer han om at starte sit eget firma en dag.
- Det kunne være fint at sammensætte sin egen hverdag og selv vælge sine opgaver, så det glæder jeg mig også til bliver muligt den dag, jeg er professionel og har styr på alle hjørner af mit fag, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned