Det røde bat tog sejren
Det blev til hjemmebanesejr,da fødevareministeren mødte borgmesteren. Foto: Katja Brandt Andersen
Katja Brandt Andersen
Der blev tid til både at kigge på fremtidens superfrø "quinoa" i Rødby og et kig ind i iværksætterhuset "The Green House" i Maribo, da Fødevareminister Mogens Jensen lagde vejen forbi Lolland i torsdags.
RØDBY/MARIBO På fire år er forbruget af Quinoa i Danmark mere end fordoblet - fra godt 500 tons i 2016 til over 1000 tons i 2019. En stigende del af produktionen foregår på danske marker. Også her på Lolland.
Derfor valgte fødevareministeren i torsdags at sætte kursen mod Lolland - nærmere bestemt quinoa-avler Morten Helsted i Rødby, der fik formiddagsbesøg af et hold fra ministeriet, der ville høre om, hvordan han har øget produktionen og fået succes med den. Ministeren afslørede på dagen en støtteordning til forsøg med dyrkningen i Danmark, der stadig kræver en del tilpasning til de hjemlige himmelstrøg.
Ministeren fik også tid til at fortælle om sin kampagne med klimatips fra klimatips.dk, der senere på dagen blev præsenteret i Maribo i "The Green House"
På Instagram skrev ministeren lidt humoristisk om besøget:
"Der var hård klimakamp på bordtennis, da jeg besøgte Lolland og borgmester Holger Rasmussen idag på Green Housen i Maribo. En lille Hjemmebanesejr blev det til, men han havde jo også fået det røde bat." dbr
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde