DM i Fladfisk sætter rekord
Glimt fra staten på DM i 2017, hvor bådene stævnede ud på fiskeri. Foto: Privat
Privat
Med 404 tilmeldte deltagere fordelt på 154 både sætter dette års DM i Fladfisk rekord.
Med 404 deltagere, fordelt på 154 både sætter deltagelsen i dette års DM i Fladfisk ny rekord. Arrangørerne har derfor lukket for tilmeldingen til konkurrencen, der afvikles i weekenden 8.-9. september med Onsevig på Nordvestlolland som base.
- Vi er utrolig stolte over den store opbakning til stævnet og er glade for, at vi en måned før dets afvikling må melde alt udsolgt, men vi er samtidig kede af måtte skuffe dem, der nu bliver afvist. Vi kunne nok have fået flere både i havnen, men det kræver også en hel del at skabe faciliteter til 400 deltagere i Onsevig havn, siger stævneleder Peter Dan Petersen.
Det er niende gang siden 2010, mesterskabet afvikles. Stævnet varer to dage, og for deltagerne går det ud på at fange rødspætte, ising, skrubbe og pig/slethvar. Kun ganske få stævner tiltrækker deltagere fra så store dele af Danmark som DM i Fladfisk. Bådene er hjemmehørende på 85 forskellige postnumre i hele landet. 55 af bådene kommer fra Sjælland, 63 fra Lolland-Falster, 12 fra Fyn og Øerne, og 24 er fra Jylland.
Der vil blive fisket fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen både lørdag 8. og søndag 9. september. Deltagerne vil have fokus på de bedste fiskepladser i farvandet fra den sydlige del af Langelandsbæltet til nord for Storebæltsbroen. Der vil også blive fisket i dele af Smålandsfarvandet, oplyser stævnelederen.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker