El elmotor kan give børnene cykelglæden
Cyklen koster 10.000 kroner - og kan også fås på abonnement og mulighed for skift jævnligt. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Selv om børn har langt til skole, kan man godt lære dem at bruge cyklen i en tidlig alder. Derfor har Fri Cykler i Maribo nu taget cykler ind i børnestørrelse.
MARIBO "Mine børn vokser alt for hurtigt fra deres cykler, så jeg vil ikke købe en til dem". " Der er for langt til deres skole, så det giver ikke mening". Undskyldningerne for ikke at lære sine børn at cykle i en tidlig alder er der mange af hos Fri Cykler i Maribo, hvor cykelhandler Finn Nielsen dagligt prøver at motivere flere at bruge den tohjulede.
- Man ved, at jævnlig motion i en tidlig alder er vigtig for menneskers sundhed senere i livet, og her er den daglige motion helt afgørende, så derfor gav det mening for mig, da jeg blev tilbudt at tage en elcykel ind i sortimentet, der er til børn, siger han og fremviser den nye mini-mountainbike, der egner sig til børn på omkring 9-11 år.
- Naturligvis kan man vokse fra den også, men så har vi jo mulighed for at tilbyde et abonnement til 361 kroner om måneden, der gør det muligt at ombytte cyklen hvert 2. år, siger han og fortæller, at man også kan vælge at beholde cyklen efter tre år i stedet.
- Og så giver det jo stor fleksibilitet, når børnene skal besøge hinanden og rundt til fritidsaktiviteter, siger han og oplyser, at cyklens batteri mindst trækker 50 kilometer, inden det skal oplades igen.
Almindeligvis får man i øvrigt masser af motion på elcykler, selv om motoren trækker. Ifølge træningseksperten Marina Aagaard skal man regne med at forbrænde 600-800 kalorier i timen på en almindelig cykel, mens man på elcykel typisk forbrænder cirka det halve.
- Derfor får man altså rigeligt med motion på en tur til og fra skole, vennerne og fritidsaktiviteterne, hvis man har 5-6 kilometer på hver tur, siger cykelhandleren.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker