Elbiler kører meget langt

Der tager det 30 minutter at lade 80 procent af kapaciteten, og så er man videre ud ad landevejen, siger Christian Larsen. Foto: Daniel Brøns

Christian Larsen er en af dem, der dagligt skal rådgive i, hvor langt elbiler kan køre i virkeligheden. Og han er imponeret.

Offentliggjort Sidst opdateret

MOTOR Peugeot er et af de bilmærker, der satser meget på elbiler - og de kører længere og længere. Det bekræfter Christian Larsen fra Clausen og Larsen i Sakskøbing.

- Når der står, at en Peugeot 2008 kan køre 320km (WLTP), så er det en beregning ud fra et gennemsnitligt kørselsmønster. Ved bykørsel i sommerhalvåret er det realistisk, at opnå denne rækkevidde, mens det om vinteren vil være kortere.

Motorvej slider

Det modsatte gælder også, hvis du kører på motorvej - og rigtigt stærkt. Det trækker på kapaciteten, fordi vindmodstanden er ekstra stor.

- Kører du meget hurtigt, så kan rækkevidden dog ændre sig en hel del. Så kører man 130 kilometer i timen med varmesystemer og alt muligt andet tændt i frostvejr, som trækker ned på kapaciteten, kan det godt være, at man kun kan køre 200 kilometer i stedet for de 320, siger han.

Lader på 30 minutter

Alligevel mener han absolut ikke, at man skal føle sig utryg, når man er ude at køre.

- Man får jo løbende besked om status på batteriet, og så kan man nemt nå at køre til nærmeste 100 KW ladestander. Der tager det 30 minutter at lade 80 procent af kapaciteten, og så er man videre ud ad landevejen, siger han og oplyser, at man på en mobil app nemt kan finde nærmeste ledige stander.

- Der er 400 i hele Danmark, men tallet udvides hele tiden, så i slutningen af 2020 er der 800, siger han.

Fem timer hjemme

Er man hjemme - eller et andet sted, hvor man har fået etableret et 11 KW ladestik, så kræver en fuld opladning cirka fem timer i stikkontakten. Og så kan man måske være heldig, at arbejdsgiveren også har laderstik stående, så man kan lade flere steder.

Tre døgns ladning

Til gengæld vil Christian Larsen klart fraråde at satse på at komme frem ved at lade ved nærmeste 220 volt stik.

- Det kan man godt, men så tager det altså tre døgn at lade bilen helt op, så det er ikke noget, som vi kan anbefale.