Elbusser til Lolland
Luften bliver friskere, når busserne kører ind i byerne - her Banegårdspladsen i Maribo. Foto: Daniel Brøns
Pressefoto
Fra søndag 27. juni er det slut med almindelige braændstof-busser på en række buslinjer i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Nye, miljøvenlige elbusser og busser, som kører på biobrændsel ruller i stedet ud på vejene.
LOLLAND Buslinjerne 701, 702, 703, 730, 731, 737, 741 og 742 i Guldborgsund og 711 og 714 på Lolland kører på el fra 27. juni. Det vil ifølge Movia resultere i, at CO2 udledningen mindskes med 800 tons årligt i Guldborgsund Kommune.
Lolland Kommune indsætter samtidig en række buslinjer, der kører på biobrændsel og udledningen daler derfor med 1.200 tons CO2 årligt i Lolland Kommune. Næsten hele Lolland Kommunes øvrige buskørsel overgår samtidig fra diesel til fossilfri drift.
De nye grønne el-busser og fossilfrie busser er et skridt på vejen mod målet om, at alle busser på Sjælland skal køre fossilfrit i 2030 - heraf mindst halvdelen på el. Med øget grøn omstilling bidrager Guldbogsund, Lolland og Movia samtidig til at indfri den nationale målsætning i hele Danmark om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030.
Fossilfri busser er langt mere miljøvenlige, selvom de ikke er helt emissionsfri, og derned opnår Lolland Kommune 98 pct. fossilfri busdrift.
Merudgiften for valg af elbusser frem for fossilfri drift på 711 og 714 er ca. 0,35 mio. kr. pr. år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde