En ønskeopgave for elektrikeren
For Lollands El har det været en drømmeopgave at skulle samarbejde med frivillige om et stort projekt. Og de er glade for resultatet.
Kulturhuset Kramnitse-Hummingen åbnede første gang for få dage siden, og det er en afleveringsforretning, som Lollands El har været rigtigt glade for at være med til.
- Typisk samarbejder vi jo med andre byggefirmaer, så det har været skønt at arbejde sammen med lokalt engagerede, der udelukkende gennemfører projektet af hensyn til deres område og deres naboer, siger Miro Petersen, der er elektriker i det lille firma fra Holeby.
Han har gået ude på projektet i et par måneder, og det har været en stor opgave, idet kabler skulle trækkes til en komplet købmandshandel, der udgør over halvdelen af arealet i bygningen. Desuden har han installeret varmepumper i bygningen, så elregningen bliver reduceret.
- Reelt er der jo tale om samme arbejde som i et nybyggeri, da alt er nyt, siger Miro Petersen, der ikke rigtigt kan bruge frivillig arbejdskraft under løsning af opgaven.
- Den store forskel er nok, at det hele ikke er planlagt så grundigt på forhånd, så vi har ændret lidt på tingene undervejs. Og så har jeg da fået lidt hjælp til noget gravearbejde også, siger elektrikeren, der ligesom hans mester Brian Andersen normalt mest arbejder for private.
- Men vi gør lidt mere i større entrepriser for tiden, og vi synes, at det her har været en sjovere opgave af slagsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde