Erhvervsforening er i alvorlig krise
Butikslivet er presset i det sydlige Lolland. Senest er Konditorbageren lukket i Rødbyhavn. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Den 11. juni klokken 19 er indkaldes nu til en noget trist generalforsamling på Rødby Skole. Til stede vil være Sydlollands Borger- og Erhvervsforening. I indkaldelsen til generalforsamlingen står der blandt andet, at bestyrelsen ikke vuderer, at foreningen kan fortsætte.
Det betyder, at de mange arrangementer som juletræsudsmykning, juletræstænding og meget andet er i fare. Foreningen står også for flagalléen og andet praktisk omkring byen, men ifølge indbydelsen er flagalléen slidt, ligesom juleudsmykningen er det, så der er på alle måder brug for nye ressourcer.
Det store problem er især, at medlemstallet falder, så der er færre indtægter at gøre godt med. Desuden fremgår det af indbydelsen til generalforsamlingen, at der er mangel på hænder til at udføre de mange pligter, som foreningen er involveret i.
Foreningen beklager også, at der kommer for få til generalforsamlingerne, og at man derfor bør overveje en opløsning eller en sammenlægning med andre foreninger. En anden mulighed er dannelse af andre typer af foreninger, der kan have specifikke ansvarsområder - eksempelvis en forening, der står for juleudsmykning og den årlige juletræstænding i de to byer.
Ifølge Folketidende blev foreningen dannet i 2015 som en sammenslutning af erhvervsforeningerne i Rødbyhavn og Rødby, Foruden forretningsdrivende inviterede de også menige borgere indenfor i medlemskredsen, men det har altså ikke givet nok af ny energi.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker