Ex-soldatens ugentlige budkrig

MARIBO/MAGLEMER Vil du bevare din krop - så brug den. Sådan har den 58-årige Benny Pedersen altid tænkt siden dengang han som 17-årig meldt sig til hæren i Vordingborg - til et liv som konstabel med masser af mudder og kolde dage i skyttegravene. Men også et liv med meget lange øvelser - og derfor næsten 180 årlige afspadserings- og feriedage. Han har derfor altid haft tid til bijobberi, så det har han altid dyrket i perioder. Blandt andet har han flere år været afløser på et vaskeri, og siden har han - især for at lære sine tre børn at arbejde - også meldt sig som avisbud på Lollands-Posten, der nu er blevet til Ugavisen.

I dag er børnene voksne - og har lært at arbejde hårdt for føden. Men de er ikke med på ruten længere. Benny klarer den alene - og det bliver han ved med så længe, han magter det.

- Jeg har ikke været den aller-heldigste, når det kommer til mit helbred og har senest fået transplanteret lever på grund af en arvelig sygdom. Jeg har også ny hofte - og praktisk talt også helt omdannet tarmsystem, så min krop har i den grad brug for at blive holdt i form, siger avisbuddet, der ikke har det mindste imod hver uge at køre ud i slud, regn og sne for at glæde 450 husstande i Maribo midtby.

Diplomati nødvendigt

Og han har for længst lært, at avisbud-arbejdet ikke kun handler om at kunne bevæge sig hurtigt fra postkasse til postkasse. Det handler i høj grad også om diplomati.

- Folk er hurtige til at klage, men ikke særligt gode til at rose, fortæller han og kan berette om utallige mennesker - især pensionister - der bliver sure, når avisen ikke bliver leveret præcis som de ønsker det.

- Natten efter min fars dødsfald, kørte jeg først ud efter klokken 11 - og mødte en del klager, husker Benny Pedersen, der også erindrer, at han en dag måtte kæmpe bravt for at undgå at komme i slagsmål med en pensionist med rollator.

- Jeg ville gøre ham den tjeneste at bringe avisen helt hen til husets brevsprække, så han ikke skulle ud til postkassen. Men pludselig stod han og skubbede og råbte, at jeg skulle aflevere den i postkassen. Jeg fik da talt ham til ro og leveret avisen på rette sted, husker Benny Pedersen, der ikke én gang på 20 år har oplevet at få drikkepenge på ruten.

- Til jul har jeg en gang oplevet, at der var en kuvert med penge på postkassen, men pludselig kom en mand løbende, og sagde at det var til Folketidende, siger buddet, der dog ikke forventer drikkepenge, og da er blevet budt på en sodavand og en sludder ind imellem på en varm sommerdag.

Lommepenge gode nok

At Benny Pedersen fortsætter i jobbet, skyldes naturligvis, at den friske luft og motionen vejer tungere end bøvlet.

- Det er et mål i sig selv at mærke, at kroppen har godt af det. Og så er der da heldigvis langt mellem de dage, hvor der er sure mennesker, siger han og fortæller, at de fleste da har et smil til overs, og at han godt kan mærke, at folk virkelig er glade for at få deres avis fra morgenstunden.

Lønnen synes han ikke er så fantastisk, så det er ikke motivationen.

- Jeg får vel tusind kroner - plus feriepenge hver måned for at uddele 450 aviser 4-5 gange om måneden, siger han og oplyser, at opgaven kræver 2-3 timers arbejde hver gang.

- Det er fint for en teenager, men vi voksne gør det mest, fordi vi hellere vil dette end et motionscenter. Sådan er vi mange, der har det, siger han.