Få styr på affaldet

Gennem maj viser Nakskov Bibliotek en udstilling, hvor alle kan kigge nærmere på det nye affaldssorteringssystem, som snart bliver hverdag for os alle i Lolland Kommune. Pressefoto

På Nakskov Bibliotek kan alle i maj kigge nærmere på den affaldssortering, som vi snart skal til at forholde os aktivt til.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Hele maj lægger Nakskov Bibliotek hus til REFAs mobile udstilling om kommunens nye ordning for affaldsindsamling.

Udstillingen viser den nye standardløsning, som omfatter to beholdere, en plastsæk, en rød miljøkasse, en grøn madkurv og en beholder til plast/mad- og drikkekartoner (som kan tilkøbes til standardløsningen).

Desuden vil der være en masse informationsmateriale at fordybe sig i.

Hver torsdag i maj vil to medarbejdere fra REFA - Amalie og Mette - stå klar til at hjælpe og besvare spørgsmål mellem klokken 14 og 17.