Familiedag i NIC

Under familiedagen i Nakskov Svømmecenter er der gratis adgang til alle under 16 år - i  tidsrummet mellem klokken 10 og 16. Foto: Privat  

Søndag 24. april afholder Nakskov Idrætscenter stor familiedag med børnevenligt loppemarked, masser af aktiviteter i gymnastikcenteret og hal 2 samt gratis adgang for alle børn i svømmecenteret.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Der er dømt ”store familiedag”, når Nakskov Idrætscenter søndag 24. april åbner døren for stort set hele centeret.

Det er mellem klokken 11 og 15, at der bliver budt på det populære børnevenlige loppemarked, som i årstidens anledning hedder børnevenligt forårsloppemarked. Her forventes godt 70 stande. Ønsker man at købe en stand, kan det gøres på www.nakskovic.dk eller i receptionen i Nakskov Idrætscenter. Der er gratis adgang til selveste børneloppemarkedet.

Den store familiedag byder også på sjov søndag i gymnastikcenteret mellem klokken 11 og 15, hvor der ligeledes er gratis adgang.

Her er der mulighed at ”boltre” sig i det store gymnastikcenter, og i samme tidsrum er der sjove aktiviteter i hal 2 med en stor hoppeborg samt små trampoliner, hvor der kan bruges masser af energi, og hvor der ligeledes er gratis adgang.

I tidsrummet mellem klokken 10 til 16 er der desuden super-søndag i svømmecenteret - med gratis adgang til alle under 16 år.

I cafeen er der i dagens anledning 10 procents rabat på alt mad. Så der er lagt op til en rigtig hyggelig familiedag i Nakskov Idrætscenter.