Farvel til det lokale depot i Maribo
Det hele begyndte med Maribo Øl, som ses her bag ægteparret Preben og Lajla Kiszka. Den øl føres stadig i depotet i Maribo. Foto: Daniel Brøns
Daniel Brøns
Preben Kiszka har valgt at sige farvel til det depot, som han har siden 1984 har ændret fra at være depot for de få leverandører til at være et alsidigt depot med et landsdækkende netværk.
På 35 år er der sket meget i branchen for øl, vand og læskedrikke. Det fortæller Preben Kiszka der sammen med sin hustru Lajla har haft "Depot Lolland-Falster" siden 1984, da de begyndte med en aftale om at distribuere øl for Lolland-Falsters Bryghus. I 1990 skiftede hovedleverandøren til Faxe - i dag kendt som "Royal Unibrew". Men det varede kun indtil 2009, hvor Royal nedlagde alle depoter, og Preben Kiszka derfor måtte tænke nyt:
- Mange depoter kom i klemme, da de manglede hovedkunden, så fem af os oprettede "Depot Danmark", og siden er vi blevet i alt 11 depoter, som har et bredt sortiment på hylderne, og derfor kan rykke ud med flere ting hurtigt, fortæller Preben Kiszka, der især ser fleksibiliteten som depoternes store styrke:
- Vi har jo en lang række af varer på hylderne, såsom det hele fra Carlsberg og Royal Unibrew. Men Carlsberg skal jo køre helt fra Taastrup, og Royal skal køre fra Faxe, og så har vi mange forskellige ting i sortimentet. Kunderne har fundet ud af, at det er lettere at handle lokalt, og at de får flere specialvarer ind gennem samarbejdet også, siger han og fortæller, at depotet eksempelvis også har aftaler med Krenkerup og Møn Øl, der så får adgang til et landsdækkende distributionsnet.
Den 3. maj er der reception i Depot Lolland-Falster klokken 13-17, hvor du kan sige farvel til Preben og Lajla - og møde den nye ejer Mikkel Hansen, der også ejer købmanden i Horslunde. Han har tidligere kørt for Coca-Cola, og hans far har haft Carlsberg-depot i Nakskov.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker