Fiskesæson i Langø
Kari og Villy Nordeide slapper af foran deres fiskerestaurant, inden sæsonen for alvor melder sig. Foto: Lr
LR
Langø Fiskerestaurant indleder sæsonen storbededag - 17. maj.
Så er det snart igen ved den tid, hvor man kan sidde og spise lokalt fangede fisk ad libitum, mens man nyder en storslået udsigt helt til Albuen.
Med andre ord: Langø Fiskerestaurant tager hul på sommersæsonen.
Det var sidste år, at Kari og Villy Nordeide åbnede deres fiskerestaurant, og den gik hen og blev noget af et trækplaster med sin beliggenhed og herlige havudsigt og et menukort med primært fiskeretter til priser, hvor alle kan være med.
Succes med fisk
- Vi havde så mange gæster sidste år, at vi næsten ikke kunne følge med, fortæller Kari Nordeide, der sammen med sin mand, Villy, har boet i Langø siden 1999. Gennem de 20 år har parret kastet sig ud i mange forskellige projekter - eksempelvis har de bestyret havnegrillen i Langø og haft købmandskiosk, bed & breakfast og gavebutik.
Fiskerestauranten er så godt et koncept og så fin en succes, at Kari og Villy har besluttet at holde fast i den.
- Der har været behov for sådan et sted hernede, så derfor bliver vi ved og vil måske også udvikle lidt med tiden. Måske noget med røget fisk. Det kan tyskerne godt lide, spekulerer Kari, mens Villy er optager i køkkenet med at klargøre alt, inden sæsonen sætter ind 17. maj.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet