Flygtninge, møllemennesker og flystyrt
Sådan ser omslaget til det nye årsskrift fra Nysted lokalhistoriske Arkiv ud, og det er i handlen fra på mandag. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen
Nysted lokalhistoriske Arkiv er klar med et spritnyt årsskrift fuld af gode lokale historier
NYSTED I omkring halvandet år efter krigens ophør i 1945 fungerede Stubberupgården som flygtningecenter for såkaldt allierede flygtninge.
Blandt lederne var den senere ejer af Nysted Hotel, Preben Møller, der skrev en veloplagt historie om sin tid som forplejningsleder for nu op mod 75 år siden.
Ønsker flere historier
Den historie - og det er en veloplagt én af slagsen - kan man støde ind i, hvis man bladrer og læser sig igennem "Historier fra Nysted og omegn". Der er her tale om det spritnye årsskrift fra Nysted lokalhistoriske Arkiv, og arkivet vil såmænd gerne have endnu flere gode historier og billeder at dele med interesserede borgere.
Så hvis man har tekster eller billeder, der måske kan interessere andre, vil arkivet meget gerne overtage materialet eller tage kopier af det.
Nogle historier "i kassen"
Men for nu handler det som antydet om et spritnyt årsskrift, hvor de mange gode lokalhistoriske historier allerede er "puttet" i arkivets forsøg på at udbrede nogle af de historier, det har liggende, sådan at så mange som muligt kan gå glæde af dem.
- Artiklerne er helt eller delvist baseret på materiale, som arkivet gennem årene har modtaget fra personer med tilknytning til egnen, eller som arkivets medarbejdere har samlet på eget initiativ, lyder det om baggrunden for det nye årsskrift fra leder af Nysted lokalhistoriske Arkiv, Erik Damskier.
Det nye årsskrift kan således købes fra Nysted lokalhistoriske Arkiv. Det kan købes i Lokalbrugsen og hos Heidis Blomster i Nysted samt Min Købmand i Kettinge og Øster Ulslevs købmand.
Desuden kan det hentes efter aftale på arkivets adresse, som er Jernbanegade 24, eller bestilles via e-mailen lokalhistoriskarkiv-nysted@mail.dk samt ikke mindst via et telefonopkald til Erik Damskier på 2944 1613.
Mennesker om en mølle
Udover en historie kreeret af tidligere forplejningsleder Preben Møller om en tid på flygtningecentret på Stubberupgården rummer det nye årsskrift også et kapitel kaldet "Mennesker om en mølle" - om en vejrmølle, som det hed, med tilknyttet bageri.
Den findes ikke længere på et hjørne i Øster Ulslev, men historien om den findes i det nye årsskrift, hvor der også er plads til et spejderkapitel fra Nysted-egnen og en historie om et flystyrt i Handermelle med to tyske flyvemaskiner, der styrtede ned i 1945.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned