Folkecykelløbet Lolland Rundt tilbage i storform
Det store motionscykelløb Lolland Rundt kommer igen til at samle en stor skare af cykelryttere, som sendes afsted fredag 26. juli klokken 9 fra parkeringspladsen ved Sakskøbing Sportscenter. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Det er lykkedes bestyrelsen for folkecykelløbet Lolland Rundt
at bremse flere års tilbagegang i antallet af deltagere.
Lolland Rundt afvikles senere på måneden uden de store ændringer i forhold til sidste års udgave. Og den strategi ser ud til at være et klogt valg af bestyrelsen bag folkecykelløbet, som gennem de senere år har oplevet et vigende deltagerantal.
- Lolland Rundt har i år valgt PR-mæssigt at fokusere på Facebook, og det ser ud til at virke. Vi forventer i år, at mindst 300 deltager i Lolland Rundt. Det luner, efter at vi i nogle år har haft en tilbagegang i antal deltagere, lyder det i det sidste og netop udsendte nyhedsbrev inden årets arrangement.
Brugser som motiv
Af nyhedsbrevet fremgår det også, at tegningen til årets diplom i år er tegnet af Sofie Weishaupt Mortensen. I år er Kettinge Dagli'Brugs således motiv på diplomet, og de kommende år bliver resten af de brugser på Lolland, der støtter Lolland Rundt, tegnet på diplomerne. Og det bliver Sofie, der tegner brugserne.
Det tre dage lange folkecykelløb afvikles i år for 37. gang, og Lolland Rundt kan nu se frem til at få en ny formand. Den nuværende formand, Bent Mortensen, har valgt at træde tilbage, og bestyrelsen er på forhånd - inden årets generalforsamling - enig om at vælge Gitte Fornitz til ny formand for bestyrelsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde