Formandsskifte i Sakskøbing Turistforening
Ole Thingsted er ny formand for Turistforeningen. Foto: Privat
Privat
Ole Thingsted overtager formandsposten fra Martin Stahl 15. september.
SAKSKØBING På grund af et stort arbejdspres med andre opgaver er Martin Stahl nødt til at omprioritere sin tid.
- Martin er en stor drivkraft for Sakskøbing, og han bliver nu aflastet, således at kan få tid til sit erhvervsarbejde og arbejdet med Sakskøbings nye byportal, siger Ole Thingsted.
Martin Stahl har arbejdet med en række forskellige turismerelaterede opgaver henover sommeren, som ansvarlig for at realisere Sakskøbings nye byportal, for driften af turistinformationen på Torvet, og der har vist aldrig været så mange besøgende i turistinformationen på Torvet som i år, eventudvikling til fordel for turisterne og borgerne i Sakskøbing, og etablering og drift af Turistinformationens nye Facebookside, som hedder "Sakskøbing Turistinformation".
Og dertil er der brugt tid på mange forskellige tværgående mødeaktiviteter på Lolland-Falster, i de syv turistforeninger, som Lovestorm ambassadør, ved Lovestorms erhvevsnetværk og i arbejdsgrupper i det kommunalt oprettede opgaveudvalg for Landdistrikter og Turisme og som bestyrelsesmedlem i Lolland-Falster Lovestorm.
- Ole og jeg har kørt et fantastisk parløb helt fra starten, faktisk fra før jeg blev formand i turistforeningen - vi har et godt samarbejde, og jeg er sikker på, at Sakskøbing er godt repræsenteret af Ole, som i forvejen sidder i Fællesrådet og har fingeren på pulsen og har en god dialog til Guldborgsund Kommune, siger Martin Stahl.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned