Første bådudstilling på LF
Erik Skjødt foran et udsnit af de både, som kan ses på Bådudstilling Lolland Falster 2022. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Bådudstilling sætter fokus på Nakskov Fjord og på al den aktivitet, som fjordvandet indbyder til.
NAKSKOV Søndag 13. marts er der masser af spændende ting at kigge på, når Nakskov Sejlklub inviterer til Bådudstilling Lolland-Falster 2022.
- Det er første gang, at der er en bådudstilling på Lolland-Falster, hvor vi udstiller alt, som har med både og skibe og maritimt liv på Nakskov Fjord at gøre, siger Erik Skjødt, koordinator for udstillingen, der arrangeres af Nakskov Sejlklub.
Udstillingen foregår i Mertz' haller på Heimdalsvej i Nakskov. Her vil der på dagen mellem klokken 10 og 17 være et maritimt eldorado at bevæge sig rundt i.
- Først og fremmest vil vi gerne præsentere, hvad Nakskov Fjord har at byde på. Årligt er der jo mange tusinde, som aktivt bruger fjordens vande, og vi vil gerne have mange flere, som aktivt nyder godt af Nakskov Fjord, siger Erik Skjødt, som fortæller, at Nakskov Sejlklub har inviteret samtlige sejlklubber på Lolland-Falster og Sydsjælland til at besøge bådudstillingen 13. marts 2022.
Udstillingens 500 m2 vil være fyldt med masser af både og stande, hvor foreninger, der bruger vandet og fjorden, vil udstille, hvad de har af aktiviteter, og hvor virksomheder, der lever af søsporten, vil udstille deres produkter.
- Vores mål er at få mellem 1000 og 2000 besøgende, siger Erik Skjødt og remser op, hvad udstillingen vil byde på, blandt andet padleboard, kajak, roning, key/windsurfing, motorbådssejlads, sejlbåde, skolesejlads, lystfiskeri og trollingbåde
Overskuddet fra udstillingen vil Nakskov Sejlklub bruge til at vedligeholde klubbens fire H-både og arrangere sejlskole for både unge og ældre, der drømmer om at bevæge sig rundt på vandet om bord på en båd.
- Vi glæder os meget til udstillingen, hvor Tropehuset vil levere masser af grønne planter, som skal placeres under de udstillede både og belyses nedefra.
- Det bliver virkelig flot, siger Erik Skjødt og slutter med at pointere, at udstillingen er gratis at besøge.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker