Fra oldtid til svenskekrige
Fra venstre: Jørgen G. Sørensen, formand for Det Gamle Trykkeri, samt den nyeste mandelgaves to forfattere Ole Arpe Munksgard og Henning Bech Johansen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Årets mandelgave fra Det Gamle Trykkeri handler om Nakskovs historie - fra oldtiden til svenskekrigene.
NAKSKOV Allerede efter sommerferien begynder forberedelserne til årets mandelgave i Nakskovs arbejdende museum, Det Gamle Trykkeri i Jernbanegade 8.
Emnet lægges fast, og skribenterne går i gang med at skrive og finde billedmateriale frem. Og så omkring 1. december ligger publikationen klar i de sædvanlige 1.200 eksemplarer trykt hos DK Print i Rødby og samlet hos en bogbinder.
Førhen stod Det Gamle Trykkeri selv for alle processer i fremstillingen af årets mandelgave. I dag nøjes de med at sørge for tekster og billedmateriale og layout på pc.
Nakskovs Historie - fra Oldtiden til Svenskekrigene er en kort gennemgang af Nakskovs ældste historie, skrevet af Ole Arpe Munksgaard og Henning Bech Johansen.
Bogen indeholder særlige kapitler om Slotø og Perlestikkerbogen, og hvis årets mandelgave bliver en succes, er forfatterne ikke afvisende over at levere andet bind til næste jul - om Nakskovs nyere historie.
Bogen koster 50 kroner og kan købes i Det Gamle Trykkeri's julebutik i Søndergade 18, som holder åbent fredag 10. december kl. 13-17 og lørdag 11. december kl. 10-13.
I weekenden efter er åbningstiderne klokken 13-17 fredag 17. december samt kl. 10-13 lørdag og søndag, 18. og 19. december.
Årets mandelgave kan desuden købes i Det Gamle Trykkeri, på Nakskov lokalhistoriske Arkiv og på Nakskov Turistbureau.
Nakskovs Historie - fra Oldtid til Svenskekrigene er den 22. udgivelse i rækken af årets mandelgaver (med forbehold for tællefejl!).
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet