Fra Sandby til Christiansborg
Her ses Astrid Krag sammen med teamleder Karin Hansen, beboerne Jonna Johansen, Gerda Jessen samt de frivillige Rita Rasmussen, Hanne Jensen, Gunhild Jørgensen, Helle Hansen og Hanne Madsen fra Sandy Ældrecenter. Foto: privat
privat
Lørdag 19. januar afholdt socialdemokratiets Astrid Krag nytårskur på Christiansborg. Blandt de 140 gæster var to beboere og en flok frivillige fra Sandby Plejecenter samt team-leder Karin Hansen.
- Jeg bruger min nytårskur som en anledning til at sige tak for gode oplevelse og for at folk i det forgangne år har brugt deres tid på at gøre mig klogere som politiker, fortæller Astrid Krag, der i september besøgte Sandby Plejecenter sammen med formand for Lolland Seniorråd/Ældreråd, Maybritt Horst.
- Besøget i Sandby husker jeg stadig, både for de engagerede frivillige, men også for det store arbejde for at sikre livskvalitet og glade stunder, også for de svageste ældre, der er meget svækkede af deres demens-sygdom. Og derfor var det så hyggeligt at hilse på folkene fra Sandby igen, slutter Astrid Krag.
Med på turen til København havde Karin Hansen inviteret en håndfuld frivillige og to ældrebeboere med fra ældrecenteret. Denne tur var for både de frivillige og beboerne Jonna Johansen, 83 år, og Gerda Jensen, 92 år, det første møde med den flotte historiske bygning.
Rundvisning
Inden turen gik hjem igen til Lolland, blev gæsterne inviteret med på omvisning rundt på Christiansborg ført an af Astrid Krag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker